Forside > Formandens klumme > Tidligere klummer > Er det nu også rigtigt?

Er det nu også rigtigt?

 

Det kunne man læse i Kristeligt Dagblad, men holder påstanden?

Folkekirken har offentliggjort en opgørelse over, hvad sognekirkerne bruger pengene til. Nu kan regnskaber læses på mange måder, og visse læser dem altså således. Der er ikke taget højde for, at kollekterne ubeskåret går til forskellige former for diakoni, det være sig lokalt eller globalt. Det regnskab bliver ikke taget i betragtning. Desuden kan man ikke ved en simpel kontering sætte udgifterne i kasser og sige, at dét er diakoni, og dét er ikke. Det sociale arbejde kan ligge gemt på mange andre konti. Der er ikke kun tale om varm suppe på gadehjørnet til de hjemløse. Samtidig må man ikke glemme alle de frivillige. Hvis de skulle aflønnes, ville kirken nok bruge flere penge på diakoni end på musik.

Udgifterne til musik er ikke udelukkende koncerter og løn. Musikken er en vigtig del af forkyndelsen. Det ville blive en fattig gudstjeneste, hvis ikke der var musik, salmer og motetter til at understrege ordet. En gratis koncert i en kirke kan give et par dejlig timer til den, der ikke har råd til at gå i teateret eller koncertsalen. Er det ikke diakoni? Bestemt jo, ligesom andagter på plejehjemmene, hvor vi synger mange salmer med beboerne. Her er der både tale om forkyndelse og diakoni, ligesom salmesangen ved en bisættelse er med til at give de efterladte trøst.

Er sognemedhjælperens løn en del af diakoni-regnskabet? Det kunne være interessant at se. Der er i det hele taget mange udeladelser i Kristeligt Dagblads artikel, der udelukkende fokuserer på, hvor meget det koster at drive et værested. Vi må heller ikke glemme, at problemerne med socialt udsatte primært er i de store byer. Mange sogne kan slet ikke komme af med de indsamlede midler. Her må man søge efter de værdigt trængende og komme lidt ekstra i julekurvene for at opfylde budgettet.

Som fagforening kan vi postulere, at der bliver brugt for mange penge på bygningerne og for lidt på medarbejderne. Nogle menighedsråd har f.eks. ikke forstået, hvad det kræver at være musiker. Vi kommer ikke bare til gudstjenesterne og de kirkelige handlinger, hvor vi synger og spiller for så derefter at gå hjem og holde fri. Vi skal øve os og orientere os i søndagens tekster samt finde en solo, enten som sanger eller som organist. Derudover har vi, som også det øvrige arbejdsmarked, behov for kursus og efteruddannelse med henblik på vedligeholdelse og dygtiggørelse. Det er en forpligtelse, der påhviler arbejdsgiveren, og som de fleste menighedsråd heldigvis også gerne påtager sig.

Man kan ikke postulere, at det ene er mere vigtigt end det andet, for alt, hvad folkekirken foretager sig, er stykker i en smuk og nødvendig mosaik, hvad enten der er tale om forkyndelse, musik, diakoni, kontorarbejde, rengøring af kirkens lokaler eller vedligeholdelse af kirkegårdene. Vi er alle nødvendige for hinandens arbejde af hensyn til menigheden.

 

Merete Brautsch Sand

Landsformand

 


 Medlemskursus mandag den 28. april 2014

Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig denne fantastiske dag, så skynd dig at gøre det nu.

Vi får en helt igennem spændende dag fra kl. 9.30 til hen på aftenen i Skivholme Sognegård, Galten, med et varieret program og kollegialt samvær.

Det er altid en god ide at udvide sine kompetencer inden for sit fag, og de fleste af os deltager løbende i kurser i sang og spil, betalt af enten menighedsrådet eller via kompetencemidlerne. Nu har vi endvidere muligheden for at blive undervist i den ædle kunst at arbejde sammen. De fleste af os arbejder i en kirke med en organist og en kirkesanger. Det er derfor uhyre vigtigt, at vi kan samarbejde, så det ikke kun er den ene, der bestemmer melodi, toneart, tempi etc. Margrethe Smedegaard og Tine Fenger vil guide os igennem samt hjælpe med inspiration til solostykker. De afslutter med en lille optræden.

Erfagrupper er vigtige, når man er alene i jobbet, som vi er. Her kan man mødes både socialt og fagligt. Det er en god måde at lære sine kollegaer at kende i f.eks. provstiet på. Man kan give hinanden tips og tricks til jobsøgning, kompetenceudvikling, repertoire m.v. Det giver betydningsfulde relationer til andre medlemmer og potentielle medlemmer i samme stilling, provsti eller stift, hvordan gruppen nu er sammensat. Man får personlige kompetencer i forhold til innovation, ledelse, organisering osv. samt kendskab til personer, der ligger inde med unikke kompetencer, den ledige stilling osv., det der også kaldes gaveøkonomi. På kursusdagen bliver vi gjort meget klogere på, hvordan man bliver del af sådan en erfaringsbank.

Vi kommer også ind på det fagpolitiske. Vores opgaver og arbejde, såvel i sekretariatet som i ledelsen. Her vil vi både fortælle om, hvad der er sket siden mødet sidste år, og om, hvad der skal og kan ske i fremtiden.

Kom med – det bliver både informativt og hyggeligt. Hele dagen koster kr. 920,-.

Husk, at du kan søge helt eller delvist tilskud hos dit menighedsråd.

Kommer du langvejs fra, er der flere muligheder for billig overnatning.

Vil mødt – jeg glæder mig til at se dig.


 Medlemskursus mandag den 28. april 2014

Vi var ca. 20 medlemmer, der havde fundet vej til Skivholme Sognegård, hvor vi mødtes mellem kl. 9.30 og 10.00. Det var en dejlig dag med kollegaer både fra Sjælland og Jylland.

Jeg ved, det kan være vanskeligt at holde fri fra sit andet job på en hverdag, men jeg er sikker på, at de, der kom, ikke har fortrudt.

Vi lagde ud med kaffe og morgenbrød, og snakken gik lystigt indtil kl. 10, da vi blev kaldt over i kirken til morgensang, fællesopvarmning og de første lektioner i sang og orgelledsagelse. Vi havde hjemmefra valgt et par ting, dels ud fra et fremsendt repertoire, dels ud fra vores eget. Det, der krævede orgel, blev fremført i kirken, resten blev gemt til sognegården.

Efter en dejlig frokostbuffet fortsatte undervisningen i sognegården med klaverledsagelse. Ved hver fremførelse var der gode råd fra Margrethe Smedegaard til sangerne og fra Tine Fenger til organisterne.

Det gode ved en masterclass er, at det ikke kun er de to, der er ”på”, der får noget ud af undervisningen. Man lærer meget af at lytte til hinanden og af de andres rettelser. Desuden lærer man også noget om samarbejde ved at skulle synge/spille med en, man aldrig har øvet med før.

Margrethe og Tine sluttede af med en lille koncert, der viste deres evne til at samarbejde.

Margrethe Smedegaard fortalte desuden om sin erfaring med erfagrupper. Det behøver ikke udelukkende at være samme jobfunktion. Man kan f.eks. også lave gudstjenestegrupper, enten med nogle fra menigheden eller præster og musikere, eller bruge medarbejdermøder som en erfagruppe. Der er mange muligheder.

Efter kaffen, hvortil der blev serveret lækker kage, var det min tur. Jeg læste min beretning, som også kan ses på hjemmesiden, op. Undervejs blev forskellige punkter behandlet. Forsamlingen var meget engageret og konstruktiv. I forretningsudvalget har vi et par forslag til en forbedring af hjemmesiden. Vi har tænkt os at lave en side med gode råd til links og små notitser. Det er også vores mål at skrive medlemmernes mærkedage samt nekrologer på hjemmesiden. Her har vi brug for jeres hjælp og tips, da ikke alt kan trækkes ud af databasen – så hvis I ved noget om nogen, så send det ind til os, meget gerne med en færdigskrevet artikel, lige til at uploade.

Det var meningen, at Jan Thor Callesen, vores sekretariatsleder, skulle fortælle om faglige problemstillinger, men han var desværre ramt af sygdom og måtte derfor melde afbud. Forretningsudvalget vedtog derfor på hans vegne, at diverse spørgsmål kan rettes til ham skriftligt, hvorefter han vil skrive svarene på hjemmesiden, eventuelt under den nye rubrik ”gode råd”. I stedet for fik vi en rundvisning i kirken af Eva Bach. Det var meget interessant. Hun ved alt om den kirke, der i øvrigt er en Mariakirke, oprindeligt viet til Jomfru Maria.

Vi sluttede af med en overdådig middagsbuffet med tilhørende drikkevarer, krydret med hyggelig snak om løst og fast, anekdoter og masser af latter.

Det var alt i alt en meget vellykket dag, og vi har lidt ondt af jer, der ikke var med. Det er vigtigt, at vi mødes en gang imellem på tværs af landet og hører, hvordan det går med ”dem derovre” og finder ud af, at vi alle tumler med de samme spørgsmål, problemer og succeshistorier. Det er én stor erfagruppe, hvor vi kan hjælpe hinanden og give hinanden gode råd og inspiration.

Jeg synes, og jeg er sikker på, at de andre deltagere er enige med mig i, at Viborg-Aarhus Stiftskreds har gjort et godt stykke arbejde med at finde sted og indhold til dagen. Vi skal nu have besluttet, hvilken stiftskreds der skal lave vores medlemskursus næste år. Pga. OK15 må vi nok henlægge dagen til efter sommerferien 2015, men så har vi også lidt længere tid til at glæde os i. Jeg tror på, at vores model med en-dagskurser med links til overnatningsmuligheder er en model, der passer til vores forening. De fleste af vores medlemmer har et andet arbejde. Man kan godt tage fri en dag, men det er straks vanskeligere med flere dage i træk.

Vi ses næste år – eller ved et af de mange spændende kurser.

 

 


 

Juli 2014 

 

Efteruddannelse
Det begynder med MUS, MedarbejderUdviklingsSamtale.
MUS skal afholdes hvert år. Menighedsrådet (din kontaktperson) bestemmer hvornår. Det er kort sagt en samtale mellem medarbejderen og kontaktpersonen omkring medarbejderens udvikling i jobbet og de gensidige forventninger medarbejder og arbejdsplads imellem. Formålet er, at leder og medarbejder i fællesskab lægger en plan for den enkelte medarbejders udvikling. Her sætter du på tomandshånd med din kontaktperson eet punkt på dagsordenen, nemlig DIG. MUS skaber klarhed over de udviklingsmuligheder, som medarbejderen og arbejdspladsen har. Et eksempel er ønsker, enten fra arbejdsgivers eller fra medarbejders side omkring øget eller udvidet kompetence. Dette kan imødekommes ved de mange udbud, der er fra bl.a. kirkemusikskolerne og AMU-centrene. Læs mere om MUS på hjemmesiden.
I det hele taget er der på arbejdsmarkedet sket en udvikling, hvor der i stigende grad stilles krav til medarbejdernes evne til omstilling til nye arbejdsopgaver. Dette gælder også i folkekirken, hvorfor der nu, mere end tidligere, er behov for efteruddannelse.
En styregruppe, bestående af Kompetencesekretariatet, Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd, kirkemusikskolerne, Organistforeningen og Dansk Kirkemusiker Forening har udarbejdet en bred vifte af efteruddannelser for kirkemusikere, der dækker både det kirkemusikalske, fremføring og IT. Senest er også Kirkekultur.nu (tidligere Sognemedhjælperne) kommet med i samarbejdet. Grundet tilskud kan priserne på kurserne holdes nede på et attraktivt niveau, sidste år endda til halv pris, hvilket mange benyttede sig af. Pt barsler vi med en række fagpakker med arbejdstitler som "Minikonfirmandunderviser", "Ledelse af folkelig fællessang", "Kvalificere samarbejdet mellem præst og kirkemusiker", "Skole-/kirkesamarbejde", "Korarbejdet i provstiet" og "Barnets musikalske udvikling". Derudover vil der være mulighed for at tilgodese lokale ønsker og behov, hvis man kan samle et hold.
Det er også en god ide at orientere sig om udbuddet af AMU-kurser. Der er f.eks. kurser i klargøring til gudstjenester og kirkelige handlinger, tilrettelæggelse af det praktiske arbejde i kirken, samarbejde og kommunikation og håndtering af den problemfyldte brugerkontakt. Også her kan AMU-Fyn tilgodese lokale ønsker og behov, hvis man kan samle et hold. Dette gælder for hele landet.
Hvem skal så betale?
Det har arbejdsgiveren pligt til. Hvis kurset er relevant for dit nuværende arbejde eller et udvidet arbejdsområde som f.eks. babysalmesang, sang med demente, improvisation, korarbejde etc., er det menighedsrådet, der skal betale kursus, transport og vikar.
Med hensyn til AMU-kurserne, kan det gøres næsten gratis for menighedsrådet under forudsætning af, at medarbejderen ikke har en videregående uddannelse. For de øvrige kræves der blot, at menighedsrådet og medarbejderen husker at søge VEU-godtgørelse og befordringstilskud. VEU-godtgørelsen er 80 % af højeste dagpengesats. Alle har ret til alle kurser, så lad dig ikke forvirre af, at der måske står "kirketjener" eller "kordegn" ud for kurset. Betegnelsen vil blive rettet til "kirkeansatte".
En anden mulighed er at søge tilskud fra kompetencefonden. Kompetencefondmidlerne er et resultat af overenskomsforhandlingerne, der skal føres igen i 2015, så måske er det i år sidste gang, man kan søge. Der kan kun søges elektronisk på www.kompetencefonden.km.dk og kun i perioden fra mandag den 22. september 2014 til mandag den 17. november 2014 kl. 22.00. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag den 1. december 2014 for at være gyldig. Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt.
Krav: Kurset skal være aftalt på MUS. Der søges til et specifikt kursus eller undervisning hos en navngivet lærer. Budgettet skal specificeres, så det tydeligt fremgår, hvad der går til selve kurset, transport og vikar. 
Sidste år havde vi knapt kr. 70.000,- til rådighed for vores ansøgere. Man skal derfor være indstillet på, at enten menighedsrådet eller en selv dækker et evt. manglende beløb. Vi har set eksempler på, at nogen ikke har kunnet bruge de tildelte mider, enten fordi kurset har været for dyrt i forhold til de tildelte beløb og derfor er opgivet, eller fordi der sker uforudsete ting i ens ansættelse og/eller liv. Skulle dette være tilfældet er det vigtigt, at man straks melder tilbage, da pengene så kan komme andre til gode.
Pengene kan bruges til kurser fra 1. januar 2015 til 30. juni 2016. Der kan forventes besked om tildelingen omkring 1. marts 2015.
Se endvidere vejledningen på hjemmesiden.
Lider du af læse/skrivevanskeligheder? Tag med på de screeningsmøder, som tilbydes de kommende måneder og få indblik i de mange muligheder for hjælp og hjælpemidler, der findes i dag. Det er ingen skam, men et reelt problem for mange - selv vores kirkeminister Marianne Jelved.
Oplysninger om uddannelserne findes på www.kirkeskole.dk og www.kirkeuddannelse.dk. 
 

 

Merete Brautsch Sand

Landsformand 

 


August 2014 

 

Fotografering og filmoptagelser m.v. i kirken
Sommer med vielser, søndagsgudstjeneste med dåb, lørdagsdåb, særlige gudstjenester med optræden af juniorkonfirmander, børnekor etc.
Kirken er fyldt med familie og venner, der primært (eller måske udelukkende) er kommet for begivenhedens skyld. Det skal foreviges!
Tidligere var der ingen tvivl. Fotografering m.v. var udelukkende tilladt under indmarch og udmarch. Under højtideligheden/gudstjenesten var det strengt forbudt. Det er det stadig nogle steder. For at imødekomme familiernes ønsker er præster og menighedsråd dog andre steder begyndt at give tilladelse til mere fotografering efter forskellige regler. Som udgangspunkt er det da også i orden så længe, det ikke er til gene for personalet og den øvrige menighed. Men hvor skal vi sætte grænsen, hvis der skal være en?
Min grænse går ved:
1 Når fotografen ikke bliver siddende på sin plads, men går rundt i kirken for at få de bedste billeder.
2. Når man fotograferer altergæster. Det er en privatsag at gå til alters, og det krænker sakramentet.
3 Ved lydoptagelser. Jeg er ikke interesseret i at blive afspillet på tilfældige lydanlæg hjemme i stuerne.
4 Blitz. Jeg har meddelt min arbejdsgiver, at jeg stopper med at synge, hvis jeg får blitz i øjnene. For organisten er det en lige så stor ulempe, hvis lyset rammer spejlet på orgelet. Det er forstyrrende, giver lyspletter for øjnene og kan forårsage hovedpine.
5 Når vi bliver udstillet på de sociale medier som Facebook og YouTube. Jeg har hørt om en kirkesanger, der blev filmet under et bryllup, da han en varm sommerdag skiftede bluse bag orgelet. Det var lykkedes en gæst at filme ham ved at vende sig om i kirken. Også en organist er blevet udstillet på medierne, da han spillede forkert.
Jeg har ikke noget imod fotografering, hvis man bliver siddende og er diskret. I "mig-kulturen" glemmer folk desværre ofte, at der også er andre i kirken, der er kommet for at lytte og deltage. 
Jeg mener, vi har en pligt til at gribe ind, hvis ikke det skal ende i et stort tivoli. Når gæster spørger mig omkring fotoregler, henviser jeg til præsten, da vores præster har hver sine regler. Jeg nævner dog, at i det omfang der fotograferes, skal det være uden blitz. Hvis jeg ser nogen fotografere med blitz, beder jeg dem om at slukke den. Det er der gerne forståelse for, selv om det måske ikke altid respekteres. Når først gudstjenesten er i gang, kan vi som regel ikke forlade vores plads. Her må vi så bede vores kirketjener/graver om at gribe ind.
Et andet problem omkring film er ophavsrettigheder. Offentlig gengivelse skal honoreres særskilt. Det er desuden et spørgsmål om ophavsrettigheder. Mange folk bliver blege, når jeg gør dem opmærksom på det.
Fotografering og filmoptagelse er et stort problem mange steder. Hvordan er det hos jer, og hvordan håndterer I det? Skriv til DKMT.dk eller til Facebook, og lad os få en debat.

 

Dansk Kirkemusiker Forening
Home