Forside > Login error > CO10 varsel om blokade > 24. december - inddragelse af fast fridag

24. december - inddragelse af fast fridag

Der er indgået en aftale mellem Ministeriet for Ligestilling og Kirke og CO10 vedr. 24.december. Aftalen giver også mulighed for undtagelsesvis at inddrage den faste fridag.


24. december
Når den 24. december er sammenfaldende med ens faste fridag, betragtes den i praksis som en søgnehelligdag - fx 2. påskedag. Man er pligtig til at tage tjenester, og det udløser en erstatningsfridag i samme uge, eller på et andet tidspunkt, hvis menighedsråd og kirkemusikeren aftaler dette. Men det udløser ingen ekstra betaling.


Anden inddragelsen af den faste fridag
Aftalen indeholder også muligheden for undtagelsesvis at inddrage andre faste fridage. Det kunne være 31. december.
Det skal varsles med en måned. Der giver en erstatningsfridag plus 4 timers løn - eller ingen erstatningsfridag, men 9 timers løn. Det er kirkemusikeren, der vælger en af de to muligheder.


Aftalens ordlyd:
§ 11. Arbejdsuge
Kirkefunktionæren har ret til 1 fast ugentlig fridag.
I uger, hvor den faste fridag er sammenfaldende med en søgnehelligdag eller den 24. december, og den ansatte har tjenstlige forpligtelser, henlægges fridagen til en anden dag i samme uge, medmindre et andet tidspunkt aftales mellem menighedsrådet og kirkefunktionæren.
Menighedsrådet kan undtagelsesvis og med mindst 1 måneds varsel inddrage den faste fridag. For den inddragne fridag ydes kirkefunktionæren en godtgørelse svarende til4 timers løn samt afholdelse af en erstatningsfri dag. Erstatningsfridagen skal afholdes i samme uge, medmindre andet tidspunkt aftales mellem menighedsrådet og kirke funktionæren. Kirkefunktionæren har dog ret til- i stedet for godtgørelsen og erstatningsfridagen- at vælge en godtgørelse svarende til 9 timers løn.

Dansk Kirkemusiker Forening
Home