out-dansk-kirkesmusiker-forening-logo

FAGFORENINGEN FOR KIRKEMUSIKERE

FÅ HJÆLP OG VEJLEDNING I DIT ARBEJDSLIV

Aktuelt

Sangens Hus har i samarbejde med Aalborg Universitet og Alzheimerforeningen åbnet for tilmelding til kurser i ledelse af demenskor, demensvenlig korsang og demensvenlig fællessang.

Kurser i ledelse af demenskor og demensvenlig korsang er på 6 timer med fysisk fremmøde. Derudover udbydes også onlinekurser til alle interesserede i ledelse af demensvenlig fællessang. Online-kurserne er gratis og de fysiske kurser koster 495 kr. 

Tilmelding og info

Fredag den 6. september afholdes Kirkemusikfestival i Billund Kirke, Hans Jensensvej 4, 7190 Billund kl 9-20.
Det er en inspirationsdag for kirkemusikere og -sangere, se det spændende program her.
Prisen er 900,- kr. inkl. forplejning, søg hos dit menighedsråd allerede nu!

Ved OK24 blev det aftalt at regulere lønnen med 5,89% allerede per 1. april 2024. CFU-forliget skulle dog først godkende, hvorfor den kommende lønudbetaling per 30. april 2024 ikke er reguleret. Reguleringen kommer med lønudbetalingen 31. maj 2024, så husk at tjekke din lønseddel!

Dansk Kirkemusiker Forening har afholdt Generalforsamling på Restaurant Skærven i Nyborg. Det blev en dejlig dag, med god stemning og tilslutning, hvor vi fik noget fra hånden! Foreningen har fået reviderede vedtægter, og forslaget om differentieret kontingent blev stemt igennem. Der blev informeret om OK24 og tidsregistrering, delt erfaringer og gode historier. 

Læs formandens beretning her, under referater

 

Medlemsfordele

FBF

Som medlem af Forbrugsforeningen får du:

  • Bonuskort til 4.000 butikker, restauranter og webshops-
  • Bonus på ALT – også det på tilbud-
  • Intet minimumskøb – bonus fra første krone
  • 0,- kr. i kontingent det første år – herefter koster det 132,- kr. om året.

Lån & Spar

Som kunde hos Lån & Spar får du:

  • Lønkonto med en rente på 5% af de første 50.000 kr med gratis Mastercard og Visa/Dankort, og kassekredit med favorabel rente
  • Særlig lav rente på billån
  • Danmarks bedste studiekonto

PFA helbredssikring

PFA Helbredssikring er en sundhedsforsikring, der blandt andet giver mulighed for at blive behandlet hurtigt på privathospitaler, -klinikker og hos speciallæger.

Har man smerter, bliver syg eller kommer til skade, så er der mulighed for at få hurtig hjælp med at komme i gang med undersøgelse og behandling via PFA Helbredssikring. Tilmelding Helbredsforsikring PFA

 

OK-mærket

Vi er en fagforening med OK-mærket.

 

Partitur

Medlemmer opnår 10 % rabat ved køb af noder hos Partitur.

Konfliktstøtte

Når du er medlem af Dansk Kirkemusiker Forening  er du sikret konfliktstøtte ved strejke eller lock-out.

Ofte stillede spørgsmål ​

Rammetiden – som er det tidsrum arbejdsopgaverne kan ligge indenfor – aftales i ansættelseskontrakten, så vær opmærksom på om de dur for dig, FØR du skriver under. Ring gerne herind og få vejledning.
Rammetidens størrelse er ikke begrænset direkte i organisationsaftalen, men rammetiden skal placeres, så du kan have andet arbejde ved siden af din deltidsstilling som kirkemusiker.
Rådighedstiden kan maksimalt udgøre 30/37 af din ansættelsesbrøk, f.eks. udgør rådighedstiden i en stilling på 8 timer; 6,5 timer per uge. Rådighedstiden skal ligge indenfor rammetiden. Rådighedstiden er der hvor det arbejde som IKKE er varslet med min. 1 måneds varsel, kan placeres.

Vi er fagforening for organister uden organistuddannelse og kirkesangere. Vores medlemmer er ofte meget højt uddannede musikalsk, nogen gange selvlært. Dansk Kirkemusiker Forening hjælper dig blandt andet at formidle dette til dit menighedsråd, ring eller skriv og hør om der er noget vi skal hjælpe dig med.

Fastansat på 8 timer og derover: 244,- per måned
Fastansat under 8 timer: 154,- per måned
Kirkekorssanger: 154,- per måned
Vikarierende: 154,- per måned
Fastansat, og også medlem af anden CO10-organisation: 154,- per måned (se de andre organisationer her)
Pensionist (støttemedlem): 440,- per halvår

Kontingent betales for de flestes vedkommende halvårligt.
Dog er det muligt at betale månedligt. Det koster ikke ekstra, eneste betingelse er tilmelding til Betalingsservice.

Vores lønramme er kr. 313.868,14 – 458.729,69 (nutidskroner pr. 1. april 2024 ved fuldtid). Dansk Kirkemusiker Forening forhandler kirkemusikerens/kirkesangerens løn indenfor dette interval, ud fra vedkommendes erfaring og kompetencer.

MELD DIG IND OG VÆR SIKRET KONFLIKTSTØTTE​

Når du er medlem af Dansk Kirkemusiker Forening  er du sikret konfliktstøtte ved strejke eller lock-out.

Hvis du mangler noget på vores hjemmeside, eller har forslag til ændringer, er du velkommen til at kontakte mig på: mla@kirkemusiker.dk / 24 40 13 19