out-dansk-kirkesmusiker-forening-logo

Arbejdsmiljø, sygdom og sikkerhed

Det psykiske arbejdsmiljø

Trivslen på arbejdspladsen handler både om de indbyrdes forhold mellem menneskerne på arbejdspladsen og om arbejdets organisering.

Nogle af tegnene på et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være:

  • et forholdsvis højt sygefravær
  • mange konflikter
  • klikedannelse
  • manglende arbejdsglæde

Forebyggelse er altid bedre end helbredelse – også når det gælder det psykiske arbejdsmiljø.

Hjælp til kirkemusikeres arbejdsmiljø

Ha' det godt på arbejdet!

I Danmark anvendes en alment anerkendt model for hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Hvis man indretter arbejdspladsen ud fra disse 6 principper er man allerede nået langt med at skabe trivsel på arbejdspladsen. De 6 guldkorn:

  • Indflydelse
  • Mening
  • Forudsigelighed
  • Social støtte
  • Belønning
  • Krav

Samarbejde og ledelse

Problematiske samarbejdsforhold og uklar ledelsesstruktur fører ofte til at kirkemusikere oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
I kirker og på kirkegårde udføres mange forskelligartede opgaver, det betyder at de forskellige faggrupper kun arbejder sammen i begrænset grad. Ledelsen (menighedsrådet) har derfor en stor opgave i at få de forskellige arbejdsgrupper at arbejde godt sammen. 
Menighedsrådet har det øverste ledelsesansvar, men det kan ofte variere hvem der udfører ledelsesansvaret i dagligdagen. Det er afgørende for et godt psykisk arbejdsmiljø at alle ved hvem der har ledelsesansvaret til hvilke opgaver, og hvem der refererer til hvem i en given situation. 

Sikkerhed og arbejdsskade

Arbejdsskader for kirkemusikere er – udover dårligt psykisk arbejdsmiljø – typisk støjgener og skader i forhold til at bevæge sig rundt på arbejdspladsen. 

  • Støjbelastning for organister og kor: ingen må normalt udsættes for støjbelastning over 85 db eller peakbelastning over 137 db. Man kan overveje afskærmning, høreværn, placering.
  •  Fare i forhold til at bevæge sig rundt: i ældre kirker og specielt de middelalderlige kan det være nødvendigt at gå på kompromis med de bygningsregler der gælder for nyere bygninger. Et kompromis skal dog altid tage højde for at det er forsvarligt at bevæge sig rundt (vi har f.eks. set eksempler på, at der er for lav frihøjde i trapper, og at høje mennesker kan komme til at slå hovedet)

Hvis du er blevet syg

  • Når du er sygemeldt 1-4 uger:
  • På din tredje sygedag, kan din arbejdsgiver bede om en friattest (bekræftelse fra din læge på at du er syg), men skal selv betale udgifterne.
  • Hvis du er sygemeldt i længere tid, skal din arbejdsgiver havde indkaldt dig til en samtale om din tilbagevenden. Samtalen skal havde fundet sted senest 4 uger efter din første sygedag.
  • Din arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring. Du og din arbejdsgiver udfylder første del, og din læge udfylder anden del. Erklæringen skal beskrive dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet.

 

Gode generelle råd ved sygdom

Specifikt for kirken

Anmeldelse af arbejdsskade og erhvervsskade

Arbejdsskade

En arbejdsskade som medfører fravær udover den dag hvor skaden skete, skal meldes til Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og menighedsrådets forsikringsselskab, af menighedsrådet. Skaden skal meldes hurtigst muligt og senest 9 dage efter skadens intræden.

Selv om skaden ikke i første omgang har givet fravær eller gener, er det en god idé at anmelde skaden. Dette sikrer kirkemusikerens ret til at søge erstatning, hvis der på et senere tidspunkt opstår problemer som følge af skaden.

Erhvervsskade

Menighedsrådet har ikke pligt at anmelde en erhvervsskade. Det er kirkemusikerens læge der indberetter en erhvervsskade hvis der er mistanke om at en lidelse skyldes arbejdet. Mistanken meldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, menighedsrådet bliver ikke orienteret.

Der er en 1-årig frist fra det tidspunkt kirkemusikeren får kendskab til at en lidelse kan skyldes arbejdet.