Kurser og uddannelse for kirkemusikere

Uddannelser for kirkesangere/kirkemusikere

Folkekirkens kirkemusikskoler uddanner kirkemusikere inden for orgel, korledelse og sang over hele landet. Her kan du tage din uddannelse enten som deltid eller fuldtid. De udbyder også efter- og videreuddannelse af kirkemusikere, og har et bredt kursuskatalog. Desuden uddanner de klokkenister.

Den Statslige Kompetencefond

Den Statslige Kompetencefond er en god mulighed for at få økonomisk støtte til udvikle dine kompetencer.
Fonden er aftalt i overenskomstforliget mellem de statslige overenskomstparter. Den er til for dig, der er ansat i staten. 
Når du er kirkemusiker, er din pulje CO10-puljen. Denne pulje forventes at åbne for ansøgninger igen mandag den 10. august 2026.

Du skal bruge følgende oplysninger om den aktivitet, du vil søge støtte til:
Aktivitetens pris uden moms, start- og slutdatoer samt et link, som peger direkte til kurset eller aktiviteten på uddannelsesudbyderens hjemmeside.
Startdato (senest 9 måneder efter ansøgningstidspunktet). Du kan ikke søge om støtte til en aktivitet, der er påbegyndt på ansøgningstidspunktet.

Aftal aktiviteten med dit menighedsråd
Du skal aftale med din leder, at du søger til aktiviteten, og at arbejdspladsen skal medfinansiere.

Se video om hvordan du bliver klar til at søge her
Alt om CO10-fondspuljen – hvordan du søger, hvad der kan søges til

Musik & Kirke 31. august - 1. september 2026

Vestervig Kirkemusikskole inviterer til konferencen ’Musik og kirke’ mandag d. 31. august til tirsdag d. 1. september. I løbet af to dage møder du nogle af landets dygtigste praktikere og mest indsigtsfulde stemmer gennem foredrag, workshops, studiekredse, koncerter og gudstjenester.
Læs mere og meld dig til

Introkursus for nyansatte i Folkekirken

Bliv klogere på, hvad folkekirken er for en størrelse, når du som nyansat skal på et obligatorisk intro-kursus sammen med andre nyansatte.
Kurset varer en dag, og vi ser nærmere på:

· Folkekirkens historie
· Folkekirkens organisation og økonomi
· Folkekirken som arbejdsplads
· Folkekirkens gudstjenester og kirkelige handlinger
· Folkekirken lokalt og regionalt

Aftal med dit menighedsråd, hvornår du skal afsted.
Næste kursus finder du ved at følge dette link: www.folkekirkenspersonale.dk
Bag kurserne står de faglige organisationer, stifterne, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet.